Vi tilbyder virksomheder en gratis screening for, hvor klar de er til en mere datadrevet forretning og hvor stort data-potentialet er.
Kontakt projektleder Bjarke Kovshøj på +45 31 62 29 00 eller bjk@cleancluster.dk, hvis I er interesseret i en screening.
Vi tilbyder virksomheder en gratis screening for, hvor klar de er til en mere datadrevet forretning og hvor stort data-potentialet er. Med projektet Big Data Business Academy undersøger vi danske virksomheders potentiale inden for big data og hjælper virksomheder til at udnytte potentialerne.
Med projektet Big Data Business Academy undersøger vi danske virksomheders potentiale inden for big data og hjælper virksomheder til at udnytte potentialerne.
Med projektet vil vi synliggøre, hvordan data kan anvendes som et drivmiddel for nye forretningsmuligheder, hvis virksomheder formår at løfte det op på et niveau, hvor data anvendes på tværs af organisationens tekniske og operationelle kompetencer. Måske kan HR bruge noget af det data, som it sidder med, og omvendt.
Kontakt projektleder Bjarke Kovshøj på +45 31 62 29 00 eller bjk@cleancluster.dk, hvis I er interesseret i en screening.
Data er det nye grundstof og skal sættes på den strategiske dagsorden i danske virksomheder. Hvis man på tværs af en virksomhed begynder at samle og analysere på data, kan man ofte se sammenhænge og muligheder som man ellers ikke ville have set. Sådan lyder det fra Rasmus Bækby, Senior Digital Business Strategist på Alexandra Instituttet, der i øjeblikket interviewer danske virksomheder om deres brug af data i forbindelse med Big Data Business Academy. Formålet med projektet er at skabe større strategisk bevidsthed om Big Data hos ledelsesniveauet i dansk erhvervsliv samt at opkvalificere virksomheder til en kommerciel udnyttelse af big data.
Alexandra Instituttet afdækker virksomheders brug eller manglende brug af data. Det er en kortlægning, der går på tværs brancher, geografi og virksomheders størrelse, men som sætter fokus på fødevare-, transport- og energisektoren samt en yderligere kategori X, hvis der er gode cases, der stikker ud.
– Vi kigger bevidst på tværs af brancher, fordi vi tror på, at en måde som man gør tingene på i eksempelvis energisektoren kan være anderledes end inden for fødevare. Fordi så kan vi netop sige, at det her har de løst på den her måde herovre, så hvorfor gør de ikke sådan derovre, forklarer Rasmus Bækby.
Virksomheder er meget velkommen til at deltage. Det eneste krav er, at man stiller op til halvanden times interview. Ud over en rapport og en pixibog om, hvordan brugen af big data ser ud, får de deltagende virksomheder indsigt om sig selv -som kan være indledningen til en afklaring, om det er noget, man som virksomhed gerne vil i gang med.
– Vi kommer ikke og løser udfordringen med at anvende virksomhedens data, men det sætter måske gang i nogle refleksioner om, hvor de er – eller ikke er – forklarer Rasmus Bækby.
Ved at sætte data på den strategiske dagsorden forholder man sig til, hvilken værdi data skal give. Man sætter det ind i en kontekst: Hvor vil vi gerne hen, og hvordan vil vi gerne udvikle os i markedet, produktionen eller internt i organisationen.
Det handler om forståelsen mellem forretning og IT. Har forretningen forståelse for, hvad man kan med IT, og har IT forståelse for, hvad der kan flytte noget i forretningen. Det er en klassisk problemstilling, og det er også derfor, at virksomhederne skal overveje, hvordan de kan arbejde med data på tværs af organisationen.
– Der er klart tegn på, at data bliver mere inkorporeret i alt, hvad vi gør. Man ser ikke data som noget isoleret. De data, som marketing har om deres kunder, kan de måske bruge ovre i HR, og omvendt. Data kan være med til at drive organisationen på en mere holistisk måde, forklarer Rasmus Bækby.
Alexandra Instituttet har i projektets indledende fase fået til opgave at identificere nogle virksomhedstypologier. Her arbejder Alexandra Instituttet med at identificere og forstå, hvordan forskellige typer af virksomheder anvender data, hvor strategisk der arbejdes med data, og hvilken værdi brugen af data er med til at skabe for virksomhederne. Herunder analyseres det også, hvilke barrierer virksomhederne oplever i forhold til (i højere grad) at anvende data i udviklingen af deres forretning samt deres produkter og services.
Analysen bygger på en række interviews med bl.a. virksomhederne: EasyPark, Fjernvarme Fyn, Kamstrup, Royal Unibrew m.fl.
Rammen for analysen er en model, der konceptuelt beskriver, hvad der skal til for at virksomhederne kan udvikle deres forretning baseret på big data. Modellen beskriver, at virksomhedernes forretningsinnovation tager afsæt i en nuværende ’as-is’ situation. Med udgangspunkt i, hvilke muligheder og ressourcer virksomheden har, skal virksomheden gennemgå en forandringsproces, der bringer virksomheden frem mod den ønskede fremtid, ’to-be’-situationen. Forandringsprocessens resultat påvirkes af de aktiviteter, der igangsættes af virksomheden for at fremme big data-indsatsen samt øvrige påvirkende mekanismer som fx +/- tilstedeværelsen af en virksomhedskultur, der anerkender beslutninger truffet på baggrund af data.
For at knytte konkrete eksempler på den konceptuelle model gennemføres en række interviews, der knytter an til virksomhedens nuværende (’as-is’) aktiviteter, ressourcer, kontekst, virksomme mekanismer og de resultater, virksomhederne opnår både i kr./øre og som værdifulde sideeffekter af arbejdet med big data. Derfor er interviewene bygget op omkring nedenstående model: Figuren viser, hvad det er for faktorer, der er i spil, når en virksomhed i udvikling bevæger sig fra en situation (”as-is”) til en ny (”to-be”):
Interviewene er baseret på en række åbne spørgsmål, der knytter sig til en struktureret spørgeramme. Spørgerammen er med til at sikre, at der igennem interviewene bliver afdækket så mange vinkler som muligt for at kunne foretage analysen og identificere generelle lighedspunkter på tværs af virksomheder og brancher. Den efterfølgende databehandling og strukturering af empirien er derfor også meget vigtig for analysens resultater.
Figuren nedenfor viser de overordnede områder, som spørgsmålene i interviewene er bygget op omkring:
